Norsk Lundehund er
en forholdsvis sjælden hunderace. Den blev oprindeligt brugt til fangst af søpapegøjer
(Lunder), som den hentede på rederne i snævre og dybe klippespalter.
Lundehunden hører til spidshundene, de er rødbrune til brunsorte med mere eller mindre
sorte hårspidser, alle med hvide aftegninger, skulderhøjden er mellem 34 cm og 38 cm.
Pelsen er kort med blød underuld og tæt overpels, og kræver ikke meget pleje. Udenfor
fældetiden er der ingen løse hundehår.
Ene af alle hunde er lundehunden indrettet så anatomisk mærkværdigt, at den kan bøje
alle led ekstraordinært meget, og den er i stand til at bøje hoved så langt bagud, at
det næsten rører ryggen. Desuden har den ekstra tæer, og ørene er indrettet så hunden
kan lukke helt af for øregangen, der derved beskyttes mod jord og vand. Den bevæger sig
let og elastisk. Har særpræget vævende forbensbevægelser og parallelle
bagbensbevægelser.
Lundehunden er en
livlig, intelligent og opmærksom hund. Den elsker at følge med i alt - hvis den kan få
lov. Er altid en oplagt følgesvend på traveture. Noget egenrådig til tider, men stort
set lydig - og ikke mindst hengiven og kærlig som få.
En vis forsigtighed kan også være et af lundehundens kendetegn. Den bruser ikke over
hals og hoved ind i et hundeslagsmål og den ser først fremmede mennesker an inden den
hilser. Lundehunden er ikke aggressiv over mennesker og har en utrolig tålmodighed med
børn. |